Fortsæt til indhold

Rafter, reb og røg

350 spejder fra Hvidovre, Oppegård, Sollentuna og Tuusula holder venskabslejr

Arkiv
Arkiv

I lørdags mødtes spejderne atter for at holde venskabslejr, i år holdes lejren i Danmark på Gurredam spejdercenter, tæt på Helsingør.

Lejrchefen Allan fortæller, at det nu er 7. gang der holdes venskabslejr.
- Faktisk er det 25 år siden, at vi holdt den første fælles venskabslejr i Tiveden i Sverige fortæller han.

Lejrens tema handler om evolutionen og deltagerne startede med at være i stenalderen og skal ved lejrens slutning nå tilbage til nutiden.

Allan fortæller at deltagerne indtil nu har været igennem Stenalderen, antikken, vikingetiden, de sidste dage skal deltagerne til middelalderen, industrialiseringen, nutiden og fremtiden.
Lejren har også haft besøg af 1. viceborgmester Niels Ulsing, Niels havde fået selskab af Nina Thøgersen, der er medlem af kultur- og fritidsudvalget.

Niels og Nina blev inviteret på mad lavet over bål og bagefter kaffe med lederne i siestaen.

Der er også blevet tid til at besøge Helsingør, hvor spejderne kunne besøge 49 forskellige poster og løse lette eller svære opgaver.

- Rover og senior spejderne har nydt den friske luft i Teglstrup hegn og Hornbæk plantage og padlet i kano fra Hellebæk til Hornbæk, slutter Allan og tilføjer, at forældrene kan se frem til at få nogle trætte børn hjem på lørdag.