Vanvittigt Rishøj-comeback
Arkiv
FODBOLD: Hvad der med blot et minut tilbage af ordinær spilletid lignede et dumt og skuffende nederlag til Rishøj i hjemmekampen mod FC Djursland lørdag eftermiddag, blev på meget kort tid forvandlet til et uafgjort resultat.
Da stadionuret stod på 89 minutter stod det 2-0 til FC Djursland, som i første halvleg havde bragt sig foran 2-0 på to forsvarskoks hos Rishøj.
Men i kampens døende minutter tog spillende assistenttræner Morten Avnskjold sagen i egen hånd. Først fik han reduceret til 1-2, for så kort tid efter at banke et frispark fra 20 meters afstand forbi den jyske keeper til slutresultatet 2-2.
Med det uafgjorte resultat er Rishøj fortsat ubesejret i 2. Division Vest, hvor der nu er spillet fire runder.
pm