36-årig anholdt efter våbenfund
Arkiv
FAXE: Efter et tip fra en borger ransagede politiet tirsdag formiddag en ejendom ved Faxe.
Her fandt betjentene to oversavede jagtgeværer, en pistol, ammunition, en dolk, en morgenstjerne og et baseballbat.
Ejendommens beboer – en 36-årig mand – blev anholdt klokken 14.23 og sigtet efter straffelovens bestemmelser om ulovlig våbenbesiddelse, og han fremstilles i grundlovsforhør onsdag i retten.
pm