Gaderøveri i de tidlige morgentimer
Arkiv
Her til morgen kl. 04.45 kom en 33-årig mand fra Sønderborg gående op ad Perlegade. Da han nåede til omkring Rønhaveplads bliver han antastet af to sydlandsk udseende mænd, som forlanger at få hans penge.
Da han siger, at han ikke har nogen, bliver han slået med knytnæve i ansigtet og på kroppen, og de to mænd frarøver ham herefter hans mobiltelefon.
De to gaderøvere vurderes at være omkring 30 år, og politiet vil meget gerne have henvendelser fra eventuelle vidner til overfaldet.