Lær noget om børns færdsel på nettet
Må man fotografere andre og lægge billedet på nettet? Hvad gør man, hvis man selv er blevet fotograferet til nettet, men slet ikke vil være der? Hvad gør man, hvis man oplever mobning på nettet?
Spørgsmålene om børns færdsels på nettet er endeløse og ikke altid lette at besvare, men sikkert er det, at nettet er kommet for at blive og at både børn og voksnes aktivitet på nettet vil stige.
Derfor kan det måske være interessant at dukke op til det foredrag, som Arbejdernes Landsbank har arrangeret tirsdag den 27. august fra kl. 20-21.30.
Det er gratis at deltage i arrangementet, som primært henvender sig til forældre med børn i alderen 8-16 år. Foredraget foregår på Engstrandskolen, og der kan reserveres plads til arrangementet på mail: hvidovre@al-bank.dk, hvortil man skal skrive navn og mobilnunmmer.