"Urimelig dårlig behandling på Haderslev busstation"
Line Schartau, der jævnligt pendler til og fra København, er rystet over SydTrafiks grove behandling af en konkurrent
Line Schartau, der jævnligt tager turen mellem Haderslev og København, skriver dette indlæg:
Jeg var i dag vidne til en meget ubehagelig situation på Haderslev Busstation. Bussen fra busselsskabet, Røb Billet, holder på busstationen og samler passagerer op. Rød billet kører på skrækningen mellem Haderslev og København, hvilket vi er mange, der er glade for, da der ikke går andet direkte transportmiddel på skrækningen. Chefen for busstationen kommer løbende ud og tager fat i buschaufførens arm og siger på en meget ubehagelig og fjendsk måde at han skal forlade busstationen - chaufføren træder et skridt tilbage og siger han synes det er ubehageligt at blive taget fat i. Chefen for busstationen overfuser buschaufføren og fortsætter med at skælde ud og vil tage fat i buschaufføren. Chefen for busstationen siger at Røb Billets bus ikke må optage pladsen for de andre busser - selvom den bus, der skulle holde der, først kom 5-10 minutter efter Røb Billets bus var kørt med alle passagerer.
Jeg tænker for det første - hvad er det blevet af at tale pænt til hinanden? og hvad er der blevet af at kommunikere med ord i stedet for hænder? Jeg tænker også - som chef i transportfaget må man da have et ønske om at folk kommer bedst muligt fra A til B. Sydtrafik tilbyder ingen afgange fra Haderslev til København - og lets face it, der er ingen togstation i Haderslev. Skal man fra Haderslev til København med offentlig transport tager man først en bus til enten Kolding eller Vojens, hvorefter man venter på et tog, der kører til København. Både bussen og toget standser ved utallige mellemstationer. Hvorfor kan man ikke unde os pendlere et bedre alternativ? Rød Billet har én enkelt afgang om dagen til forskel fra Sydtrafiks utallige afgange.
Der er rigtig mange studerende, der kommer til Haderslev for at læse - og som hver weekend tager tilbage til København, Aarhus og Aalborg selvom der ikke er nogen direkte bus- eller togforbindelse - og så forstår jeg ikke, hvorfor Røb Billet skal skræmmes væk? Vi har ventet på et alternativ så længe.
Jeg forstår ikke at Sydtrafik skal sætte en stoppere for at pendlere kan vælge en lettere busforbindelse. Man må se i øjnene at man ikke kan konkurrere på den strækning Røb Billet kan eller selv oprette samme forbindelse - og sådan fungerer det vel med alle virksomheder? Man kan da ikke bare bare være så fokuseret på at tjene penge, man forhindrer forbrugeren i at vælge en alternativ virksomhed.
Jeg synes virkelig det er småligt og det strider imod byens ambition om at være en god uddannelsesby for unge fra hele landet og det strider imod ambitionen om at være en by med muligheder.
For slet ikke at tale om den stakkels buschauffør, der i den grad fortjener en undskyldning!