Nedsættelse af grundskylden måske på vej ?
Det er med glæde, jeg kan læse at socialdemokraterne i Solrød har skiftet mening vedrørende en nedsættelse af den samlede ejendomsskat.
Den kovending vil de konservative gerne tage æren for, en ære jeg mener rettelig skulle tilfalde " lavere ejendomsskat i Solrød" og deres utrættelige kamp for vores fælles ønske.
Det er valgtid, hvilket nok også er en medvirkende årsag til socialdemokraternes nye standpunkt. Selv en socialdemokrat kan se hvilken vej vinden blæser i Solrød
Liberal Alliance kæmper for en markant nedsættelse af grundskyldspromillen og glæder os over at der er lys for enden af tunnelen.
Liberal Alliance kæmper for retfærdighed, også for boligejerne og dette var dette mål der fik os til at stifte en lokalafdeling af Liberal Alliance i Solrød i marts måned.
Samtidig stiftedes FB gruppen ”lavere ejendomsskat i Solrød” som kæmper for samme sag og mål som Liberal Alliance.
Det borgelige flertal i Solrød byråd hævede konstant de samlede ejendomsskatter, til et uacceptabel niveau og en stigning på 157 % siden 2001 og det er ikke længere ægte liberal politik.
Vælgerne ønsker en udskiftning på rådhuset, til et byråd med focus på borgene og de hårdt plaget boligejere, derfor er Liberal Alliance et godt valg.
Hvorfor så Liberal Alliance og ikke de borgelige nuværende partier vi er vant til at stemme på ?
- Det nuværende byråd har smidt 9 millioner ud på valutaspekulation, det ville Liberal Alliance aldrig gå med til.
- Jersie privatskole fik nej til at købe Jersie skole for 7 millioner kroner, byrådet sagde nej til at de kunne leje sig ind i tomme lokaler på baggrund af forkerte argumenter fra administrationen, det ville Liberal Alliance ikke have fundet sig i.
- Jersie privatskole har, måtte leje pavilloner i stedet til kr. 56.000 om måneden, penge som kommunen kunne har tjent (ca 1,5 mil) ved at udleje de tomme lokaler til netop Jersie privatskole, et beløb Liberal Alliance havde taget glædeligt imod.
- Alle de nuværende partier har igennem de sidste 12 år været med til at grundskylden er steget uartigt meget, det ville Liberal Alliance ikke have været med til.
Havde det været i en privat virksomhed som havde forvaltet borgenes penge sådan var direktøren og muligvis også økonomi direktøren blevet fyret… uden gyldent håndtryk.
Det er Liberal Alliances holdning at det nye Byråd med det samme skal anvende det utilsigtet store overskud, til at lette grundskylden for de skatteplagede borgere til en acceptabel grundskyldspromille som er lig vores naboer mod syd og nord, det skal være økonomisk attraktivt at vælge og bo i Solrød kommune.
Det håber jeg vælgerne husker den 19. november 2013
Liberal Alliance står fast ved vores valgløfter… også efter valget
Henrik Boye Jørgensen
Spidskandidat, Liberal Alliance - Solrød.