Fortsæt til indhold

19-årig overtrådte våbenloven

Arkiv
Arkiv

GREVE: Politiet foretog mandag eftermiddag kl. 16.05 ransagning af opholdsstedet for en 19-årig mand fra Greve på grund af mistanke om besiddelse af forskellige skydevåben.
Ved ransagningen fandt politiet flere gaspistoler, en 9 mm pistol og et kaliber 22 våben alle med tilhørende ammunition.
Derudover fandt politiet også en ulovlig kniv og CS-gas. Den 19-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen.
Han har overnattet i et arresthus og forventes i løbet af tirsdagen fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Roskilde.
pm