Fortsæt til indhold

I lære hos Prince

Det blev til et kort møde med bassist Ida Nielsen, der de sidste fire år har spillet med Prince. Før hun tog det skridt op af karrierestigen underviste hun på Musikskolen her i Randers

Arkiv
Arkiv

Pressemødet med de tre kvindelige musikere i Princes band, blev rykket to gange om kom alt for sent i gang, i forhold til planen. Men sådan er det når man har nået international stjernestatus. Og det har Ida Nielsen, der har spillet med flere af musikerne fra Randers. Og så har hun undervist i bas på Randers Musikskole indtil for få år siden.
”De unge de skal bare blive ved med at øve. De skal ikke give op for det kan godt lade sig gøre at nå langt”, siger hun med et smil til Din Avis ved pressemødet.
Jeg snakker kort med hende ved lydprøven inden mødet - få spørgsmål bliver det til ved pressemødet for alle står i kø for at snakke med hende, og tiden er skredet.
Ida er et stort smil, jo hun har gjort det godt og nyder at spille med sit store idol. Det er Prince hun har haft som forbillede, og nu er hun ankermand på bas. Og det var hende der fik funkkongen til Skanderborg indrømmer hun ved mødet.
”Jo, det er mig, der har fortalt ham om Skanderborg”, siger hun og griner, efter at have fået lov til at svare på spørgsmålet fra de fremmødte ”oppassere”.
Men er det så så fedt at have nået toppen, er det så fedt at spille på internationalt niveau, og er det noget hun kan anbefale til de unge.
”Ved du hvad - det er endnu federe end jeg havde drøm om”, kommer det promte fra hende.
Ikke så mærkeligt at hun altid er et stort grin.
Ved pressemødet sidder der tre ”oppassere” samt en stylist og sørger for at alt går for sig som det skal - ingen må sige det forkerte og det er altså ikke tilladt at spørge om noget forkert.
Og så skal håret lige sættes et par gange mellem fotografernes blitzlys.