Varebil havnede i grøften
Arkiv
SOLRØD: Politiet fik søndag morgen kl. 08.21 en melding om et færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen ved Solrød.
En 24-årig mand fra Slagelse, der var kørende i en varebil havde mistet herredømmet over bilen, der herefter var kørt i grøften.
En politipatrulje der kom til stedet havde mistanke om at den 24-årige var påvirket af alkohol, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve. Han kom ikke til skade ved færdselsuheldet.
pm