Fortsæt til indhold

Vi mangler fortsat dokumentation

Sådan lyder konklusionen på mandagens ekstraordinære regionsrådsmøde, hvor Sundhedsstyrelsens administrerende direktør, Else Smith, besvarede var inviteret for at forklare baggrunden for, at Roskilde Sygehus ikke må behandle store blodpropper med akut bal

Arkiv
Arkiv

SUNDHED: - Vi havde et godt møde med Sundhedsstyrelsens administrerende direktør, Else Smith, men må desværre konstatere, at vi ikke er kommet nærmere en løsning. Sundhedsstyrelsen fastholder, at den nuværende løsning hvor de sjællandske patienter køres forbi Roskilde Sygehus og ind til Rigshospitalet er god nok. Men vi kan dokumentere, at vi kan komme endnu længere med kvaliteten, hvis de dygtige læger på Roskilde Sygehus får lov til at behandle de patienter fra Region Sjælland, der får brug for en akut ballonudvidelse.
Siger Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen efter mødet og tilføjer:
- Vi fortsætter kampen for sjællands hjerter. Borgerne i Region Sjælland skal have samme gode behandling som borgerne i resten af landet.
Et enigt regionsråd besluttede efter dialogen med Sundhedsstyrelsen at fastholde kravet om en faglig begrundelse fra Sundhedsstyrelsen. Regionsrådet besluttede følgende:
Regionsrådet fastholder ønsket om, at hjemtage akut PCI til Roskilde Sygehus.
Regionsrådet kan, efter drøftelsen med Sundhedsstyrelsen, konstatere, at Regionsrådet fortsat forventer en redegørelse fra Sundhedsstyrelsen og at en sådan helt naturligt bør inddrage hjertefølgegruppens rådgivning, i forhold til den seneste danske og internationale viden på området, og den betydning dette kan få for Sundhedsstyrelsens vurdering.
Følg med på www.regionsjaelland.dk og www.facebook.com/redsjaellandshjerter.
pm