Fortsæt til indhold

Skattestigning er dyr for familien

Arkiv
Erling Lundsgaard

Hvor er det trist, at et lille flertal i Sønderborg byråd mener, at en ganske almindelig familie skal betale over 5.000 kr. yderligere om året i skat, hvis kommuneskatten og grundskylden tilsammen hæves med op imod 95 mio. kr.
I Venstre er vi imod skattestigninger, fordi det koster arbejdspladser og tager købekraften ud af den enkelte borger.
Det er ikke lige det Sønderborg har brug for, og slet ikke set i lyset af, at 92 andre kommune klarer sig fint uden skattestigninger.
Venstre i Sønderborg fremlægger et budget, som viser, at Sønderborg kommunes økonomi godt kan hænge sammen, uden at gamble med arbejdspladser og hive flere penge op af lommerne på almindelige mennesker.