71-årig mand frarøvet 800 kroner af to mænd
Af Celine Hansson
Ved Svietorvet i Kolding blev en ældre mand mandag kontaktet af to mænd, der ønskede at veksle penge med ham. Da den 71-årige mand tog pungen frem, fik de to mænd franarret manden 800 kroner. De to mænd bliver beskrevet som værende mellem 28-30 år, 165-170 centimeter høje og af almindelig bygning. De har begge mørkt hår og er af udenlandsk udseende. Politiet hører gerne fra vidner, der genkender signalementet af de to mænd. Hvis man har oplysninger kan man ringe på 114.