Fortsæt til indhold

Patienter instrueres via små-film

Arkiv
Arkiv

Små film med enkle øvelser direkte ind på smartphone, tablet eller PC hjælper patienter på Hvidovre Hospital til overblik over deres behandling.

Man introducerer man små-film, hvor patienter får instruktioner i genoptræning og eksempelvis lærer at gå med stok.

Det er Fysio- og Ergoterapien på Hvidovre Hospital, der har udviklet en digital platform, hvor patientinformation præsenteres som små film, 3D øvelsesinstruktioner, billeder, figurer og tekst - og præsenteres på medier, de fleste af os går rundt med i lommen eller i tasken.

- I vores arbejde handler det meget om at instruere, demonstrere og undervise. Derfor er film og andre visuelle redskaber ideelle. Det virker bare bedre, fortæller Jette Christensen, leder af Fysio- og Ergoterapien.

Det er Søren Tang Lauridsen og Jose Cerdan fra Fysio- og Ergoterapien, der har udviklet portalen. De er begge fysioterapeuter med ekstra IT-kompetencer.