Fortsæt til indhold

Diskvalifikation blev dyr for Als Logistic

Arkiv
Arkiv

Mandskabet på Sønderborg båden Als Logistics fik den værst tænkelige start på det åbne tyske mesterskab for J/80 i farvandet ud for Glücksburg, da SYC-besætningen løb ind i en diskvalifikation.
”Vi var med i en meget tæt duel ved en mærkerunding, hvor vi og vores modpart lagde protest mod hinanden, så der var meget langt til enighed med vores tyske konkurrent.
Måske man skulle overveje sig et tysk-kursus, så vi fremover bedre kan begå os i et protestlokale,” siger Flemming Djernæs.
I startøjeblikket opstod der et problem, der gjorde at de måtte se i øjnene, at det har været deres dårligste enkeltplacering over hele sæsonen: en 13. plads.
”Fredagens to første sejladser indbragte derfor rigtig mange strafpoint, og selvom vi løbende over weekenden fik forbedret placeringerne og sluttede med en fin 4.plads, så kunne det ikke rette tilstrækkelig op på slutfacit, som blev en 8. plads blandt de 23 deltagende både,” siger Flemming Djernæs.
”I sejlsportstermer taler man om at sejle ”ned ad bakke”, når bådene sejler med vinden, og her kan vi bestemt glæde os over at være blandt de 2-3 hurtigste af alle, hvis ikke de hurtigste, så det er bådens krydsfart mod vinden, vi må arbejde med at forbedre til næste sæsons kapsejladser,” siger Flemming Djernæs.