Fortsæt til indhold

ISHOCKEY Nye tider på vestkysten

EfB er ude af vestjysk ishockey. Nu hedder holdet 'Esbjerg Energy' og klubben håber på en ny storhedstid

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Efter sidste sæson trak EfB sig ud af vestjysk ishockey, og der er opstået en ny klub. Esbjerg Energy hedder nyskabelsen, der bygger på en gloværdig historie. Historisk er Esbjerg en stærk ishockeyby, og det er den nye klubs mål, at der skal komme nye gyldne tider til vestkysten.
Det er da også et spændende hold som venter, når SønderjyskEs ishockey-hold gør ligesom fodboldholdet - drager vestpå for at afgøre slaget om det sydvestlige hjørne af Danmark.
På Esbjergholdet kan man opleve kendte navne som Daniel Villadsen og Lasse Holgaard, tidligere SønderjyskE; Ervins Mustukovs, tidligere Odense og Tyler Mosienko, der også spillede i Esbjerg i fjor. Og så er Kiril Starkov vendt tilbage til barndomsbyen.
Det ligner en spændende kamp, men med to friske sejre i bagagen må SønderjyskE nok påtage sig favoritværdigheden når kampen blæses i gang klokken 16.30.