Statistik vs dagsform
SønderjyskE plejer at have krammet på Esbjerg på Blue Water Arena - men er plejer 'død'?
Esbjerg er ét af de hold, som SønderjyskE faktisk har en meget positiv statistik imod, og ikke mindst når de to hold har mødt hinanden på vestjydernes hjemmebane.
Men man må tage hatten af for de zebrastribedes præstationer på det seneste. Ikke kun på landet græsplæner, men også ude i Europa, har vestjyderne imponeret.
Det er derfor et selvtillidsfyldt Esbjerg hold, som tager imod i dag klokken 14.00. Om det lykkes for Lars Søndergaards tropper at ryste sidste uges pokalfiasko af sig, og spille op tiol sit bedste, vil vise sig. Men netop Blue Water Arena i Esbjerg plejer at være en god bane for sønderjyderne.
Spændende bliver det, og med det gode ver in mente skal der nok komme mange til bold i eftermiddag.