Fortsæt til indhold

Gerningsmænd til pølsevognsrøveri efterlyses

Arkiv
Arkiv

Tirsdag den 3. september kl. 22.34 anmeldte en pølsevogn på Åmarksvej, at der netop havde været røveri.
Hundepatruljer rykkede ud til stedet, hvor de mødte en 24-årig mand fra Hvidovre, som arbejdede i pølsevognen, da røveriet skete. Han forklarede, at tre mænd kom hen til pølsevognen og råbte, at det var et røveri. Med pistoler tvang de den 24-årige til at udlevere kontanter. En fjerde mand ventede med to knallerter. Da de tre havde overstået røveriet kørte de derfra på knallerterne i vestlig retning ad Stenstykkevej. De tre røvere beskrives som:

A: Ca. 170 cm høj mand af anden etnisk herkomst. Han var iført mørkt tøj, handsker, hætte og medbragte en nettopose. Han bar maskering.

B: Mand af anden etnisk herkomst. Han var iført mørkt tøj, handsker, hætte og bar maskering. Han medbragte en sort pistol.

C: Ca. 185-190 cm høj mand af anden etnisk herkomst. Han var iført mørkt tøj, handsker, hætte og bar maskering. Han medbragte en sort pistol.

Københavns Vestegns Politi efterforsker nu røveriet og modtager gerne oplysninger i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til vicepolitikommissær Jens Per Yndgaard på telefon 72 58 76 99, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.