Fortsæt til indhold

De borgerlige dyder skal tilbage til Solrød byråd

Arkiv
Arkiv

VALG 2013: Vælgerne vil ved det kommende kommunalvalg 2013 får mulighed for at stemme på Liberal Alliance.
Ved seneste folketingsvalg kom Liberal Alliance i folketinget, og er nu også repræsenteret i på stemmesedlen i Solrød kommune.
Spidskandidat er den 48-årige Henrik Boye Jørgensen som er borgerlig i hjertet.
- Der er flere partier i Solrød, der kalder sig "borgerlige", men de har forladt de borgerlige og liberale dyder, mener Henrik Boye Jørgensen.
De dyder skal tilbage i Solrød Byråd, og derfor stiller Liberal Alliance op.
Pengene ligger bedst i borgernes egne lommer og kommunen skal sætte tæring efter næring og ikke omvendt.
Grundskylden, der er steget voldsomt i Solrød Kommune i forhold til de omgivende kommuner. Det kan ikke være rigtigt at det skal være dyrere at bo i Solrød end i Greve/Køge.
Med en stigning på de samlede ejendomsskatter på 157 % siden 2001 er simpelhent uartigt, og det får nye borgere til at søge væk fra Solrød, og gør vore boliger usælgelig.
Det er ikke alt der kan reguleres kommunalt, men grundskylden er en mulighed.
Liberal Alliance ønsker i første omgang at få sat grundskyldspromillen ned, med de 30 millioner kommunen fik i utilsigtet overskud, og gerne ende på 18.
Skatten kan sættes ned under hensyntagen til en ansvarlig økonomisk politik.
Borgerne skal jo ikke straffes, fordi politikerne mister ni millioner kroner i valutaspekulation, hvor der er en chance for gevinst, er der også en risiko for tab, og det er ikke kommunens opgave at spille hasard med borgernes penge.
- Det er for svært at få øje på, hvad der i Solrød Byråd er socialdemokratisk og borgerlig politik. De kører efter "Solrødmodellen", der indebærer, at man udadtil er enige om det hele. Det tror jeg ikke er tilfældet, siger Henrik Boye Jørgensen.
- Liberal Alliance stemmer hvad vi mener, er rigtigt, og ikke efter ”husfred”, tilføjer han.
Venstre, De Konservative og Liberal Alliance er enige på mange områder, men man kan godt have den samme suppe men tilsætte forskellige krydderier, og der har – Liberal Alliance den rigtige opskrift...
Hvorfor ikke føre en borgerlig politik i Solrød, når nu vælgerne har peget på dette flertal, ikke sagt, at der ikke er områder, hvor et samarbejde hen over midten kan lade sig gøre, men man behøver ikke søge enighed i alle spørgsmål.
I 2020 står super sygehuset klar i Køge og det er allerede nu, at kommunen skal trimmes til at modtage alle de forhåbentlig nye borgere som vil syge mod sygehuset.
Liberal Alliance ønsker også at der indføres en Flex børneinstitution som skal kunne tilbyde pasning til ud på aftenen, uden at det må gå ud over børnene. Der skal ikke være børn i længere tid i institutionerne end i dag, de er her bare på andre tider.
Fritvalgsordningen på børneinstitutionsområdet bør udbredes endnu mere, så forældrene får de bedste muligheder for at vælge lige netop dét tilbud og den institution, der passer bedst til deres barn.
- Hvorfor ikke omdanne Solrød skole til kulturcenter, spørger Henrik Boye Jørgensen.
Et kulturcenter som kan rumme alle de frivillige foreninger og sportsklubber som kommunen har.
Der er en del som står i kø for at få stillet et lokale til rådighed, og der er ikke plads fordi kommunen har valgt at skolen skal huse kommunale kontorer.
De frivillige foreninger gør et kæmpe arbejde ude i de forskellige foreninger. Foreningsarbejde skal støttes og der skal gives optimale forhold.
De unge ønsker et sted at være, og har længe kæmpet mod Solrød kommune som ikke er lydhør.
Huset skal være for Solrøds unge, som derved får et sted at være, ligesom da jeg var ung, hvor det blev kaldt "ungdomsklub"
S.U.K.F - Solrød Ungdoms Kulturhus Forening vil afholde foredrag, afholde musik events og dyrke sport derfor mener Liberal Alliance at Solrød skole ville være det ideelle sted at placerer S.U.K.F. sammen med de øvrige foreninger.
Liberal Alliance er et godt alternativ til de allerede repræsenteret borgerlige partier i byrådet, og vi vil med sikkerhed pege på en sådan som Solrøds borgmester, slutter Henrik Boye Jørgensen.
- Vi stiller med 3 dygtige kandidater til det kommende kommunalvalg, siger Henrik Boye Jørgensen der også er repræsentant for Liberal Alliance i Solrød til regionsvalget 2013.
Se evt mere på Facebook under Liberal Alliance – Solrød og/eller Henrik Boye Jørgensen.
pm