Retten til ikke at stemme

På en god indkøbsdag i Haderslev, skal ingen opholde sig ret længe i gågaden, før mødet med 1000 andre er overstået. De 300 af dem benyttede sig ikke ved kommunalvalget i 2009 af deres ret til at stemme. De benyttede sig af deres ret til ikke at stemme. Naturligvis er det forstemmende, at næsten en tredjedel af alle stemmeberettigede i kommunen ikke med deres stemmer forsøger at få medindflydelse på den politik, der føres lokalt, men de får ingen bebrejdelser fra mig. En lav stemmeprocent er først og fremmest udtryk for, at en stor del af kommunens borgere har mistet tilliden til de partivalgte byrådsmedlemmer. Deres ikke-stemmer er for en stor dels vedkommende en protest med det, der under ét kendes som "kommunen". Ved valget i 2009 udgjorde sofavælgerne en større gruppe end den gruppe, der stemte på det største parti, så det er ikke så sært, at partierne lefler for sofavælgerne med gyldne løfter - der traditionelt ikke vil blive overholdt. Derfor ikke-stemmerne, de opgivende skuldertræk og den mismodige sætning: "Det nytter alligevel ikke!" Vi kunne jo også gøre et nyt forsøg. Vende den tavse protest til en rungende protest og sige: "Ka' det nu passe"? - og afkræve svar. Det er det, Havkatten går til valg på. Skal vi protestere i tavshed eller protestere med larm. Valget er det, rundt regnet 15.000 borgere i Haderslev Kommune står over for. Havkatten Calle