Fortsæt til indhold

Krummerne for HELE familien

Teater Vestegnen har netop nu genopførsel af det populære stykke Krummerne. Her er der underholdning for HELE familien

Arkiv
Arkiv

Det er ikke altid let at være 11 år, og måske ikke lettere, når man som Krumme bor hos familien Krumborg. Her er der nemlig både en mor, far, storesøster og en lillebror, der alle har deres helt egne besynderlige personligheder.
Personlighederne er dog ikke mere pudsige, end at langt de fleste familier nok vil kunne genkende noget fra deres egen hverdag – og det er måske netop det, der får forestillingen til at virke så godt.
Krummes mor er i gang med at videreuddanne sig og lover hele tiden, at snart er der igen tid til at hygge. Krummes far går og drømmer om større bolig og får i sit værksted fabrikeret hjemmelavet ”kunst”, som han stolt fremviser. Storesøster Stine er teenager for fuld udblæsning med dertilhørende råb, skrig og smækken med døren og så er der Grunk, den lille nuttede lillebror, der anskuer hele situationen i et skråt perspektiv.
Dertil kommer sidehistorien om den sure Fru Olsen, der heldigvis – og på humoristisk vis – viser sig også at have en romantisk åre, som naturligvis ender med at gør hende til et bedre menneske – til gavn for Krumme og hele hans let tossede familie.
Teater Vestvolden startede i sidste uge repremieren på Krummerne, og forestillingen kan ses frem til og med den 13. oktober på Teater Vestvolden. Billetter kan bestilles på www.teatervestvolden.dk