Lokalpolitisk

Lokalpolitik er i Aabenraa, som så mange andre steder i landet. En flok grå og kedeligt politikere, med mangel på visioner og virkelighedsfornemmelse. Sådan kan det umildbart se ud, når man som ungt menneske, opfylder sin samfundspligt og åbner en tilfældig lokal avis. Den ene spidskandidat efter den anden melder sig som borgmesterkandidat, uden at have en jordisk chance for at blive valgt. Udvalgsformændene skøjter rundt i deres udvalgs papirer, uden nogen fornemmelse for, hvad der sker i virkelighedens verden. Tag som et eksempel på dette, sagen om sønderstrand. Beregninger viser at, det ikke forventes at molen vil stoppe for tilstrømning af frisk vand. Sandheden er dog en anden, og i dag er en badetur på sønderstrand, cirka lige så lækkert som en svømmetur i slotssøen. Den ansvarlige udvalgsformand, har ingen anelse om at byens bedst besøgte strand har forvandlet sig til et mosehul. Lige indtil han får beskeden om at stranden nu er så ulækker, at Aabenraa triatlon har valgt at vælge en anden rute, så triatleterne undgår sønderstrand.
Når det kommer til de politiske visioner for byen, gentager samme sørgelige historie sig, hvor man ikke ved om man skal græde eller grine. Et af de helt store emner er lige nu, er Sydhavnens fremtid. Her mener en gruppe lokalpolitikere at havnen skal ryddes for industri, og laves til et område med cafeer, bare, restauranter og en hyggelig atmosfære. Samtidig som disse planer ivrigt debatteres, er denne ene halvdel af gågaden blevet tømt for butikker, byens restauranter lukker på stribe og antallet af bare og dansesteder kan efterhånden tælles på en hånd. Den største gruppe af dem mange borgmesterkandidater har dog besluttet sig for ikke at beslutte sig for noget. Man skulle jo nødig tage en beslutning der vil kunne splitte det ellers konsensus ramte byråd. Med disse politiske visioner eller nærmere mangel på samme, er det for mig klart, at de unge ikke gider arrangere sig i kommunalpolitik. Kommunalpolitikerenes medicin på de unges manglende arrangement, er at tale til den laveste fællesnævner, hvor denne ene politiker efter den anden mener at de kan skabe et helt nyt natteliv til de unge, på trods af at de ikke kommer til at skabe så meget som en smug kro. For en ung politisk aktiv som jeg selv, kan det være svært at fortælle om det fede ved kommunalpolitik til mine medstuderende, for lyspunkterne skal der ledes længe efter. Jeg håber dog inderligt at kommunalpolitikeren, vil vise sig fra deres bedste side til kommunalvalget, og at man igen vil kunne tale om kommunalbestyrelsen i positive vendinger.