Imaginært særtog med nye stoppesteder

Jeg har opsat nogle punkter som begrundelse for, hvorfor løsgænger Karen Damms vision om indførelse af timedrift på Tinglev - Sønderborg banen ikke bør realiseres.
1. Banen blev anlagt i preussisk tid, hvor man selvfølgelig var orienteret mod syd. Dette er grunden til, at banen i dag har en uhensigtsmæssig linjeføring, hvilket især gør den uattraktiv som regionalbane.
2. Som IC bane er 2 timers drift gennemgående til Østerport luksus for sønderborgerne, taget i betragtning at togene er meget dårligt udnyttede.
3. Småbyerne, hvor Karen Damm foreslår stop er for længst blevet forsynet med lokale busruter og undtagen Avnbøl endda med regionale busruter som kører i timedrift.
4. Det ville være uforsvarligt at etablere stoppesteder til 2 cifrede mio. beløb i disse småbyer for skatteborgerens penge. I øvrigt blev disse stoppesteder nedlagt i 1974 pga at passagergrundlaget var blevet ubetydeligt.
5. Selvom man med indførelse af timedrift ville opnå god forbindelse mod syd i Tinglev, er man bedre tjent med buslinje 110 der kører gennemgående til Flensborg Zob i timedrift. Skal men videre med tog fra Flensborg, kan man skifte til Linie 1 i Kruså som kører til Bahnhof
På grund af den pisse irriterende grænsedragning i 1920 og vores store angst for ørnen syd for denne linje er den jernbanemæssige infrastruktur fra Sønderborg mod syd desværre blevet ødelagt, idet der på grund af den nærmest hermetisk aflukkede grænse ikke mere var passagergrundlag til at opretholde Tørsbøl - Padborg banen, hvorfor denne allerede blev nedlagt i 1932. Nu har vi fået motorvej, men acceptable jernbaneforbindelser mod syd har Sønderborg ikke haft siden 1920, og vil heller aldrig få det mere:
M e e n mosekonen havde jo helt tilbage til Kong Frederik VII tid en mørk septemberaften ved nymåne set et langt tog med oplyste vinduer dampe gennem Tørsbøl fladmose - mange år senere blev vores jernbane anlagt og indviet i 1901 med forgrening til Padborg og Tinglev på dette sted. Således blev mosekonens hallucination til virkelighed, og måske vil det samme jo ske med Karen Damms vision mht timedrift.

Mon Karen Damm og jeg er håbløse jernbaneromantikere?