Ø sætter fokus på Ældreplejen
- 26 ekstra sæt varme hænder i Køge
ÆLDREPLEJE: Ret til hjælp til at komme i bad to gange om ugen, ret til at komme ud i det fri og ret til rengøring hver fjortende dag. Det er nogle af de nye rettigheder, som Enhedslisten vil sikre ældre danskere, når der om få dage skal forhandles finanslov.
Enhedslisten har onsdag den 2. oktober lanceret en ældrepakke til 1,2 mia. kr. Den skal genoprette ældreplejen efter år med nedskæringer og give de ældre konkrete velfærdsrettigheder, sikre flere hjemmehjælpere til de ældre og efteruddannelse til personalet.
3000 flere hjemmehjælpere i hele landet
Hvis ældreplejen skal have et løft, skal antallet af ansatte sættes op. Enhedslisten foreslår derfor at der oprettes 3000 nye stillinger fordelt på hele landet i Køge kommune vil det konkret betyde 26 flere ansatte i ældreplejen.
Ud over at sikre rettigheder til de ældre, vil Enhedslistens forslag være med til at skabe flere arbejdspladser i både den offentlige og private sektor.
- En afledt effekt er af ældrepakken er, at vi får skabt arbejdspladser til mange af de sosu'er, som nu går ledige på grund af de seneste års nedskæringer. Det vil sætte skub i økonomien og dermed også skabe flere private arbejdspladser, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
- Enhedslisten foreslår, at ældrepakken finansieres ved at annullere de planlagte lettelser af selskabsskatten eller ved at hæve skatten på kapitalindkomster. Forslaget om et løft i ældrevelfærden er en del af et bredere løft af velfærden, som udgør et af Enhedslistens hovedkrav på finansloven, tilføjer Niels Rolskov, borgmesterkandidat for Enhedslisten i Køge.
pm