Næsten 10.000 har nu billet til EfB – FC Salzburg
EfB’s sensationelle sejr over den formodet stærkeste modstander i Europa Leagues gruppe C, Standard Liège, har udløst en strøm af billetkøb i timerne efter kampen.
EfB's sensationelle sejr over den formodet stærkeste modstander i Europa Leagues gruppe C, Standard Liège, har udløst en strøm af billetkøb i timerne efter kampen. Både pakker til alle tre hjemmekampe og billetter til enkelte kampe, især den første mod FC Salzburg torsdag den 3. oktober, er revet ned af de digitale hylder på ww.efbbillet.dk.
"Med de solgte og reserverede billetter nærmer vi os nu, at 10.000 siddepladser til kampen mellem EfB og FC Salzburg er afsat, og vi kan kun opfordre de EfB-tilhængere, der endnu ikke har sikret sig en billet til denne topkamp, til at være hurtige, siger EfB's billetansvarlige, Esben Svane.
EfB ved endnu ikke, hvor mange Salzburg-fans der vælger at tage turen til Esbjerg, men med østrigernes knusende sejr på 4-0 over svenske IF Elfsborg er interessen yderligere skærpet.
Dine muligheder for at købe en billet til EfB – FC Salzburg er følgende:
B-tribune: 261 billetter - heraf er 116 på B8 forbeholdt pakkesalg indtil tirsdag kl. 10.00
C-tribune: 522 billetter - heraf 415 på nedre D
D-tribune: 597 billetter - heraf 546 unummererede pladser på nedre D
Vil du købe en pakke til alle tre kampe: Gå ind på www.efbbillet.dk/kort.
Vil du købe billetter til enkelte kampe: Gå ind på www.efbbillet.dk.