Så kom Jakob Ankersen på landsholdet
Da Morten Olsen udtog landsholstruppen i dag, var Jakob Ankersen blandt de udvalgte.
Landstræner Morten Olsen er ikke en mand, der bærer nag. Eller også er han bare ligeglad. Ellers også - og mest sandsynligt - har han også fået øjnene op for Jakob Ankersens gode form.
Hvorom alt er så var den unge EfB' er i hvert fald at finde i den trup, som landstræneren i dag offentliggjorde, og det sker altså efter, at Ankersen for lidt over en uge siden var ude at kritisere den danske landstræners udtagelser til landsholdet. Udtagelser han i høj grad undrede sig over.
Det var en kritik, som fik unge Ankersens arbejdsgiver i Esbjerg til at udsende en pressemeddelelse, hvori man gjorde det klart, at det hvad Jakob havde sagt, ikke var det, som Jakob mente. Det kunne man så mene om, hvad man ville.
I dag ser situationen altså således ud; Jakob Ankersen kan indenfor kort tid tage med sin bror til den kommende landsholdssamling, og muligvis kan han senere få debut i den rød/hvide landsholdstrøje. Og EfB har muligvis fået endnu en landsholdsspiller.
"Jeg er glad. Det var ikke noget, jeg forventede, uanset hvad der er gået forud i den forløbne uge. Jeg tror, det primært er mine præstationer i september, hvor holdet og jeg har bevist, at vi kan være med også ude i Europa, som er årsagen til udtagelsen," siger Jakob Ankersen til EfB's hjemmeside.
Såååå, nogle gange kan det måske godt betale sig at åbne munden...
Her er hele Olsens landsholdstrup:
Målmænd: Stephan Andersen, Kasper Schmeichel, Jesper Hansen.
Forsvarsspillere: Lars Jacobsen, Nicolai Boilesen, Peter Ankersen, Simon Kjær, Andreas Bjelland, Daniel Agger,
Midtbanespillere: William Kvist, Niki Zimling, Casper Sloth, Leon Andreasen, Thomas Delaney, Jakob Ankersen, Emil Larsen,
Angribere: Christian Eriksen, Martin Braithwaite, Viktor Fischer, Michael Krohn-Dehli, Simon Makienok, Nicki Bille Nielsen, Nicklas Bendtner.