Fortsæt til indhold

Gerningsmænd efterlyses efter røveri med kniv

Arkiv
Arkiv

Tirsdag kl. 11.54 fik Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om et netop begået røveri i en forretning i Sadelmagerporten, der straks fik politiet til at rykke ud.
En mand var løbet ind i butikken og havde med kniv truet personale til at udlevere kontanter. Han løb fra forretningen til en parkeret knallert, med en ventende mand på. De kørte i retning mod Avedøre St. Røverne beskrives som:
A: 16-20-årig mand, 175-180 cm høj, brun i huden og almindelig af kropsbygning. Han havde buskede øjenbryn og talte dansk. Han var iført en sort hættetrøje med tryk på brystet, et rødt tørklæde/bandana med lyst mønster, mørkeblå cowboybukser og sorte handsker. Han bar på en kniv.

B: 17-19-årig udenlandsk mand med kort sort hår.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til vicepolitikommissær Jens Per Yndgaard på telefon 72 58 76 99, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.