Fortsæt til indhold

Esbjerg Energy - nu også for børnene

Arkiv
Arkiv

På søndag d. 29 september tager Esbjerg Energy imod SønderjyskE til sæsonens første hjemmekamp i Granly Hockey Arena.
I den forbindelse introducerer man et nyt koncept - Face Off Junior. Tanken bag dette er, at alle børn i hallen under 16 år bliver forkælet med lækkerier fra samarbejdspartnerne McDonalds (cheeseburger), TK Montage (soft-ice) og Guldbageren i Nørregade (Esbjerg Energy kage).
Tilmelding er ikke nødvendig, og umiddelbart efter kampen på søndag er alle børn under 16 år desuden inviteret til at komme på isen og skøjte sammen med spillere fra Esbjerg Energy.
Der vil være en håndfuld elitespillere på isen 10-15 minutter efter kampen er færdig, og spillerne vil skøjte på isen sammen med børnene i ca 10 min. Herefter skal alle forlade isen.
Skøjter kan evt. lejes i Granly Hockey Arena for 20 kroner.