Wichmann på kontrakt
Hvidovre har kontrakt med rutinerede Kristoffer Wichmann hele 2014
- Vi har ønsket at tilknytte noget rutine til vores unge hold, fortæller formand Martin Krogh-Jensen.
- Derfor er vi glade for, at vi i hele 2014 har fået tilknyttet Kristoffer Wichmann, der allerede ved sommertræningen viste sine kvaliteter. Han kan blive det samlende punkt for holdet, fordi han ved, hvad der skal til...
-Oprykningsgassen er gået lidt af ballonen, og så er det vigtigt, at vi har de typer på holdet, der kan gå forrest, og det kan Kristoffer Wichmann. Der skal lukkes af bagude, og her er han meget rutineret...
- Vi er ved at gennemgå hele spillertruppen med henblik på 2014, og vi ser blandt andet på, hvor vi skal styrke os. Unge Alexander Gren er ligeledes blevet tilknyttet, og han er en fremtidens mand med en fortid i både Brøndby og Lyngby...
- Omkring pokalkampen på onsdag aften mod FC København ser det ud til, at tribunen bliver udsolgt. Der er stadig få billetter der, men til gengæld mange ståpladser. Vi tror på, vi lander omkring 5-6.000 tilskuere, og det vil være et fint resultat...
- Vi sælger fortsat billetter helt frem til kort før kick-off...