Fortsæt til indhold

Hunde og dykkere leder videre efter Hanne

Eftersøgningen af Hanne König koncentrerede sig tidligere om området ved hendes bopæl i Vejstruprød. Nyt vidneudsagn sender hunde og dykkere til Sjølund.

Arkiv
Af Mikkel Andersen

Det er desværre stadig sparsomt med konkrete ledetråde til, hvor Hanne König er. Efter nye afhøringer mandag mener et vidne at have set en kvinde, der passer på beskrivelsen af Hanne, gå ind i Sjølund ad Vejstruprød Landevej.
”Vi har tidligere afsøgt et område omkring hendes bopæl. I dag afsøger vi med hunde med udgangspunkt i Sjølund. Inden for en radius af cirka 1.000 meter fra centrum er der flere mose- og vandhuller, et enkelt er dybt, så vi har dykkertjenesten med, hvis det bliver nødvendigt at kigge i vandet,” forklarer Henning Dahl, der leder hundepatruljens indsats.
Mens politiets hundepatruljer kæmmer området, går hjemmeværnet fra dør til dør, snakker med de beboere, der er hjemme, og tjekker ellers haver, redskabsskure og garager.
”Vi er fem mand, der kigger i hele Sjølund, både centralt og i udkanten. Folk er flinke, når vi banker på. Desværre har jeg heller ikke noget nyt,” fortæller Jeanet Bodilsen, som er taktisk leder for Hjemmeværnets indsats.

Kigger overalt