ungdomsuddannelse

UDDANNELSE: Katrine Nielsen fra Køge går i 9. klasse på Hastrupskolen, drømmer om at blive journalist og har derfor været i folkeskolens erhvervspraktik i kommunikations - og marketingafdelingen på Køge Handelsskole i en hel uge.
Hun fik til opgave at skrive artikler, fotografere og lærte om kommunikationen til skolens målgrupper gennem sociale medier. Nærkontakt med studiemiljøerne var en del af praktikken - og det satte gang i Katrines tanker omkring hendes eget valg af ungdomsuddannelse.
- Nu står jeg på vippen og skal foretage et valg, som vil have konsekvenser for min fremtid. Kortene i det store uddannelsesspilligger foran mig og jeg kan vælge frit efter lyst og interesse: Elektriker, tolk og revisor er titler, der står på kortenes bagside. De ligger uddelt på bordet og venter blot på at blive vendt om. Så mange kort som muligt skal vendes, indtil jeg rammer esset og lader rejsen begynde.
Således reflekterer Katrine Nielsen over det svære valg: Skal man vælge en gymnasial uddannelse på tre år eller en erhvervsrettet uddannelse på et år efterfulgt af en elevplads?

Uddannelsesvalg giver dominoeffekt

Katrine Nielsen er bevidst om, at ens ungdomsuddannelse skal vælges med omhu:
- Ungdomsuddannelsen er nøglen til videre uddannelse og karriere, der for er det vigtigt, at man trives med sin uddannelse og at motivationen er der. De to størrelser er gensidigt afhængige: Motivation kræver trivsel og trivsel kommer af tryghed. Det er derfor vigtigt at man vælger rigtigt når man tager springet fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Det er svært at vælge, når man ikke har prøvet en ungdomsuddannelse før og alle ens venner påvirker en med overvejelser og valg. Man skal være villig til at se bort fra vennernes valg og lytte til egne ønsker og interesser samt erkende ens faglige styrker og svagheder. Man har dog altid muligheden for at få et nærmere indtryk af uddannelserne på brobygningsforløb – det gav mig meget at være på brobygning i 8. klasse, pointerer Katrine Nielsen.
Skridtet fra folkeskole til ungdomsuddannelse er i Katrines øjne langt:
- Man går fra at være de selvsikre og ældste elever på en folkeskole, til at være de yngste og usikre førsteårselever. Der stilles andre krav, og man står selv i højere grad til ansvar for egne handlinger. For første gang står man på egne ben, men trods alt i et studiemiljø, hvor der fortsat er fokus på trivsel og tryghed.

Vejen videre efter ungdomsuddannelse

- Nu får det betydning, hvilken retning man vælger: Skal det være en studieretning på handelsgymnasiet, der er oplagt til videregående studier på fx CBS, jura på Københavns Universitet eller vil man i lære og søge en karriere inden for kontor, handel eller butik – for så er den merkantile erhvervsuddannelse på 1-2 år, man skal vælge. Fagene har også betydning. Man skal tænke over, om det fx er sprog og kulturforståelse eller matematik på A-niveau, man får mest brug for i årene efter endt ungdomsuddannelse, siger Katrine Nielsen.

En skole – mange uddannelser

- Min uge i praktik på Køge Handelsskoles kommunikationsafdeling har givet mig indsigt i skolen som virksomhed og et sted med flere kulturer. De forskellige afdelinger er meget afhængige af hinanden, men dette er ikke noget man bemærker i blandt eleverne i det daglige studiemiljø. Der bliver snakkes på kryds og tværs af klasser og eleverne kan bevæge sig fra afdeling til afdeling. Så selv om Køge Handelsskole er samlingspunkt for voksne kursister, HHX-studerende og Merkantilelever, lader der ikke til at være noget som skiller dem fra hinanden bortset fra uddannelsernes forskellighed, slutter Katrine Nielsen.
Køge Handelsskole inviterer til Åbent Hus for folkeskoleelever og deres forældre, hvor man kan møde undervisere, studerende og tidligere elever på Handelsgymnasiet HHX og Merkantil-erhvervsuddannelsen.
pm