Skak og skate i Den Gule Hal i Køge
Stærkeste danske skakspiller med i Xtracon Grand Master
EFTERÅRSFERIE: Køge Kyst Skak Festival er i fuld gang og har efter tre dage med Nordic Chess Camp for Juniorer og Ole Jakobsens Mindeturnering, klar til næste spændende skak Event, Xtracon Grand Master 2013 og Nordisk Skak Mesterskab der startede mandag aften efter åbningsceremoni.
De 4 stærke spillere GM Eduardas Rozentalis, Litauen, GM Yuri Solodovnichenko, Ukraine, og russerne GM Evgeny Gleizerov, GM Mikhail Ulibin og de ævrige 75 deltage fra 7 forskellige lande, får nu selskab af det danske topnavn Peter Heine Nielsen som topper Dansk Skaks Styrkeliste.
Men Køge byder også på andre attraktive skakarrangementer i efterårsferien.
Der bydes også på skak for skoleungdommen. Så i samarbejde med Køge Skakskole, Køge Kyst, Køge Billedskole og Tapperiet er alle skolebørn i Køge Kommune inviteret til Skak & Skate i den Gule Hal på Køge Havn.Det foregår fra kl. 11.00-15.00 - sidste dag onsdag og der er åben for alle skolebørn.
Dette event afsluttes onsdag den 16. oktober med besøg af verdens stærkeste skakspiller Magnus Carlsens sekundant, der giver nogle gode fiduser til motivation for Køge Skak Skoles potentielle elever.
Køge Skak Skole, som etableres med henblik på talentudvikling, vil i samarbejde med de 4 etablerede skoleskakklubber og andre skoler - også uden for kommunen - være omdrejningspunktet for skoleskakaktiviteter i lokalområdet.
Køge Kyst Skak Festival har ændret list på programmet for GM Peter Heine Nielsens besøg. Peter Heine Nielsen er sekundant for verdensetteren Magnus Carlsen fra Norge, som 6.–26. november i Chennai, Indien i en VM match udfordrer verdensmesteren, inderen Viswanathan Anand.
Peter Heine Nielsen spiller onsdag den 16. oktober kl. 13.00 simultan i Gule Hal mod Køges skolebørn og torsdag den 17. oktober kl. 16.00 spilles blindskak mod hovedsponsoren i Xtracom Grand Master.
- Grundet deltagelse i selve turneringen kan Peter Heine Nielsen af naturlige grunde ikke deltage i Live kommentering, men mange gode kræfter viser vejen til en ny måde at præsentere verdensklasse skak, med Stormester i Korrespondance skak Niels Jørgen Fries Nielsen og Køgemesteren Erik Carlsen. Flere andre vil kommentere live partierne lige som spillerne vil få mulighed for at kommenterer deres egne færdigspillede partier, oplyser Finn Stuhr fra Køge Skakklub.