Vidner til brand og indbrud søges
Arkiv
Politiet fik torsdag morgen klokken 03.53 anmeldelse om, at der var ild i AOF-Centret, Gasværksvej 6 i centrum af Aabenraa.
Det røg på det tidspunkt fra taget.
Undersøgelser har vist, at der har været indbrud i bygningen, og at ilden tilsyneladende er påsat i den forbindelse. Der er sat ild på flere steder i huset.
Lokalpolitiet i Aabenraa beder derfor om, at man henvender sig til politiet, hvis man har været i området på et tidspunkt fra omkring midnat og frem til ved fire-tiden om morgenen. Så kan man have informationer, der er vigtige for opklaringen.
De tekniske undersøgelser på brandstedet er i gang.