Fortsæt til indhold

72 bilister sigtet i stor trafikkontrol

Arkiv
Arkiv

TRAFIK: Lokalpolitiet i Køge afholdt i går, onsdag fra kl. 12.00 til kl. 18.30 en stor Færdsels- og hastighedskontrol fordelt på fire steder i lokalområdet.
Færdsels- og hastighedskontrollerne blev afholdt på Ølbyvej i Køge, Bækgårdsvej i Borup, Køgevej i Strøby og Bygaden i Hårlev.
Resultatet blev i alt 72 sigtelser for følgende forseelser:
2 x spirituskørsel.
34 x manglende brug af sikkerhedssele.
1 x manglende brug af sele på passager under 15 år.
2 x overtrædelse af registrerings bekendtgørelsen.
4 x ej medbragt kørekort.
5 x brug af mobiltelefon.
18 x hastighedsovertrædelser til klip.
1 x hastighedsovertrædelse til betinget frakendelse (98km/t i 50 km/t zone).
1 x forkert brug af fjernlys.
1 x kørsel uden førerret.
1 x kørsel i frakendelsestiden.
1 x manglende forsikring.
1 x overtrædelse af straffelovens § 164 (urigtige oplysninger).
I tidsrummet fra kl. 14.13 til kl. 18.00 blev der foretaget hastighedskontrol med ATK-målebil på Køge Bugt Motorvejen v/ 31,3 km-mærket mod syd.
Her blev der i alt målt 227 hastighedsovertrædelser, hvor højeste hastighed var 139 km/t.
pm