Statsministeren kommer
Mandag kommer statsminister Helle Thorning-Schmidt på fransk visit i Haderslev
Af Peter Rasmussen
Mandag er der fint besøg fra "Borgen". Statsminister Helle Thorning-Schmidt lægger vejen forbi Haderslev, hvor der bliver tid til et hurtigt besøg på Udbetaling Danmark og VUCs nye "Lighthouse" på havnen.
Vært ved besøget er borgmester Jens Christian Gjesing og parret ankommer efter planen til Udbetaling Danmark klokken 10.15. Efter selvsamme plan skal begge huse besøges inden statsministeren igen forlader byen klokken 11.05.