Fortsæt til indhold

Slesvigsk Parti udgiver rap

Arkiv
Arkiv

Jæn-tou-trei å te e fire
Så æ vi te fest mæ det best a e partie
Numme jet det æ Slesvigsk få e slæng æ sgu tjekke
E Jungs de æ spitze å e Mädels de æ lække

Fra kyst te kyst, æ det Sønnejylland
Det æ hee vi hæ e ringrin, å e bynne de kan
Party uartig det æ spitzenklasse
Å tai tjek å e kultuu få vi hæ en masse


Sådan starter Slesvigsk Partis Sønnejysk Rap i udgaven 3.0. Den er – som forløberne – udgivet i forbindelse med kommunalvalget. Med musik i rap form forsøger Slesvigsk Parti at nå de unge vælgere, der ellers kan være noget svær at få i tale.
Slesvigsk parti opfatter sig selv som et pragmatisk midterparti, der arbejder for samarbejde – på tværs af partiblokke, i Sønderjylland mellem kommunerne og henover den dansk-tyske grænse. Partiet har sine rødder i det tyske mindretal, men arbejder i dag for at fremme udviklingen i hele Sønderjylland. Slesvigsk Parti er Danmarks eneste regionalparti med mere end 60 kandidater i de fire sønderjyske kommuner. Ved kommunalvalget i 2009 fik partiet 5.249 stemmer i de fire sønderjyske kommuner. Det var en tilvækst på 22% i forhold til kommunalvalget i 2005 og gav mandater i alle fire kommuner, et i Sønderborg og Haderslev og to i Aabenraa og Tønder.
Download/lyt: http://www.slesvigsk-parti.dk/synnejysk.15564.aspx