Fortsæt til indhold

To spirituspåvirkede bilister forlulykket

Arkiv
Arkiv

POLITI: En 53-årig mand fra Dalby blev onsdag klokken 10.02 anholdt og sigtet for spirituskørsel. Det skete, efter at politiet var blevet tilkaldt til Piberhusvej ved Dalby, hvor den 53-årige havde mistet herredømmet over sin bil og først ramt ind i et vejtræ, inden hans bil skred ned af en mindre skrænt til en p-plads, hvor den ramte en parkeret lastbil.
Vidner tilbageholdt den 53-årige, som lugtede af spiritus, indtil politiet kom til stedet, og her viste en alkometertest, at den 53-årige havde en promille, der var noget over det tilladte.
Onsdag aften klokken 23.24 skete endnu et færdselsuheld med en spritbilist. Her var det en 18-årig mand fra Kirke-Hyllinge, der kom kørende ad Køgevej i Karise, og her mistede han af ukendte årsager herredømmet over bilen, som skred i grøften, hvor den ramte et træ.
Den 18-årige blev kørt til behandling for sine knubs på Køge Sygehus, og han blev sigtet for spirituskørsel og for kørsel i påvirket tilstand.
pm