Fortsæt til indhold

Pinlige SF’er

Arkiv
Arkiv

Byrådsmedlemmet for SF, Jørn Ulrik Larsen, udstiller igen sig selv. Som udvalgsformand er det pinligt, at JUL bliver ved med at postulere, at han ikke har ansvaret for 1% besparelserne. Han tilsidesætter en beslutning han tidligere har stemt for, for efterfølgende at kritisere og politisere på afgørelsen.
Tillader mig at spørge JUL igen:
Undlod du at stemme ved sag 274 i økonomiudvalget den 2. oktober 2012, hvor 1% besparelsen var med i afstemningstemaet?
Stemte du for budgettet d. 10.10.2012 i sag 200, hvor 1% besparelsen var indeholdt, uden at du i mellem 1. og 2. behandling, havde stillet ændringsforslag?

For god ordens skyld kan anføres, at SF i det netop vedtagne budget har fremsat tilbagerulning af 1% besparelsen, og dermed udvide deres budgetunderskud fra 170 til 258 mill. frem mod 2017. Forslaget blev nedstemt i byrådet. Derfor forventer jeg at JUL fremsætter finansieringsforslag i Dagtilbudsudvalget, der underbygger SF´s politik.