Fortsæt til indhold

Brostøbning lukker et spor på Køge Bugt Motorvejen

Arkiv
Arkiv

TRAFIK: Bilisterne i sydgående retning på Køge Bugt Motorvejen må undvære et enkelt spor fra tidlig morgen til eftermiddag fredag 4. oktober.
Vejdirektoratets entreprenører skal støbe et nyt brodæk syd for den fremtidige tilkørselsrampe fra Karlslunde Rasteplads i sydgående retning. Arbejdet sker fra rastepladsen og ca. 200 meter mod syd.
I den forbindelse er det nødvendigt at inddrage det tunge kørespor midlertidigt langs arbejdsområdet så der kun vil være to kørespor.
Inddragelsen af køresporet vil gælde i tidsrummet fra kl. 5.00 til kl. 14.00.
Samtidig vil tilkørselsrampen til det vestlige rasteanlæg blive lettere omlagt.
Støbningen vil blive udført med betonpumpe fra eksisterende brodæk. Sammen med pumpe vil der blive opstillet en laboratorievogn, for løbende prøveudtagning af den leverede beton. Beton leveres med lastbiler, som løbende vil køre til/fra arbejdsområdet fra motorvejen.
Arbejdet er en del af Vejdirektoratets projekt med at udbygge Køge Bugt Motorvejen fra 6 til 8 spor på strækningen Greve Syd til Solrød Syd. Udbygningen forventes færdig i 2015.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte give trafikanterne.
pm