Fortsæt til indhold

Polakker bag indbrud i tøjcontainer

Arkiv
Arkiv

GREVE: Natten til onsdag kl. 01.25, bemærkede en årvågen patrulje en polsk registeret bil holde forladt ved siden af en tøjcontainer på tilhørende en humanitær organisation ved Greve Center.
Ved nærmere undersøgelse fandt politiet ud af, at tøjcontainerens lås var opbrudt, og i varerummet på den polske bil sås flere poser med tøj.
Under observation i området bemærkede patruljen nu to mænd gå i retning mod den polske bil, men de ændrede retning, da politiet gav sig til kende.
Politiet mistænkte de to mænd for at være kørende i den polske bil og anholdt derfor de to mænd, som viste sig at være 23 og 26 år og fra Polen.
Ved visitation af dem fandt politiet en bilnøglen til den efterladte bil.
De to anholdte vil blive sigtet for tyveri af tøj fra tøjcontaineren, og politiet vil undersøge, om de kan sættes i forbindelse med andre tyverier fra tøjcontainere.
Politiets jurister vil efter afhøring af de anholdte med assistance fra en tolk tage stilling til, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.
pm