Fortsæt til indhold

Klubtilbud – en investering i fremtiden

Arkiv
Af Jonny Jarndorf, Nyportstræde 10, Køge.

Det er en fantastisk glæde at konstatere at forligspartierne, Socialdemokraterne-SF-DF-U-Nærdemokraterne, som står bag budgettet for årene 2014 – 2017, har formået at finde penge til et nyt og styrket klubtilbud for de unge i Køge kommune. Der er ingen tvivl om at en investering på dette område vil gavne mange unge, så de ikke risikerer at blive rekrutteret til bandemiljøet.
Der er i dag 10 klubber i Køge kommune, men de har de senere år levet en meget usynlig tilværelse. Måske fordi de økonomiske midler har været begrænset og også fordi de måske ikke selv har følt et behov for synliggørelse.
Et stærkt element i styrkelsen af klubstrukturen er ansættelsen af klubkoordinator, som bl.a. for til opgave at igangsætte kulturelle aktiver.
Dette kan selvfølgelig ikke lade sig gøre uden der følger en pose penge med, hvilket der også er afsat penge til i budgettet, nemlig 3,5mio kr/årligt.
Et nyt tiltag er at forligspartierne har afsat midler til et helt ny klubtilbud, nemlig profilklubber.
Profilklubber er klubber, som bliver temabaseret og kan oprettes med kort varsel og overalt i kommunen. Temaklubber oprettes på grundlag af de unges efterspørgsel.
Hvor er befriende at vi har nogle politikere, som formår at tage skeen i den anden hånd, og afsætte midler til glæde og gavn for mange unge mennesker i kommunen.
Socialdemokraterne, som står for demokrati og fællesskab, er et de partier som står bag dette fantastiske tiltag. Hvis du synes du kan bakke op dette, så stem på liste A den 19. november.

Jonny Jarndorf

Socialdemokraterne