Indvielse af fugletårn på Nordstranden
KØGE: Et nyt fugletårn i Køge er snart klart til brug. Det står på strandengen nord for Køge Nordstrand. Derfra er der mulighed for at følge årets gang og fuglenes færden i lagunesøerne.
Kom og prøv tårnet, nyd udsigten og fuglene onsdag den 9. oktober kl. 16.00.
Produktionsskolen lægger sidste hånd på fugletårnet inden indvielsen.
Køge Kommune har stået for projektet. Produktionsskolen Klemmenstrupgaard har udført arbejdet, og den lokale afdeling af Dansk Ornitologisk Forening har rådgivet om placering m.m.
Ved indvielsen kan du høre mere om projektet – og måske også lidt om de fugle, der kan ses.
Kommunen byder på kaffe, te og kage. Hele arrangementet foregår udendørs, så fodtøj og påklædning må afpasses efter vejret.
Mødested er ved fugletårnet kl. 16. Parker ved Bådehavnen og gå det sidste stykke på stranden. Der er knap 1 km, så kom i god tid, lyder opfordringen.
Alle er velkomne.
pm