Fortsæt til indhold

Bilister fik bøder

Arkiv
ark

Der blev udskrevet et væld af bøder, da politiet forleden holdt aktion, bl.a. ved Hvidovre Hospital og på Avedøre Havnevej.
Der blev udskrevet omkring 230 bøder ved færdselsaktionerne, som også foregik andre steder på Vestegnen.
Politifolk fra København, Nordsjælland og Københavns Vestegn var torsdag på færdselsaktion sammen med SKAT, Fødevarestyrelsen og Taxinævnet. Over 1.000 køretøjer blev standset.

Tre blev anholdt for spirituskørsel, og tre får store bøder for at køre bil, selvom de var frakendt førerretten. Klækkelige bøder venter andre 10 bilister, som kørte uden førerret. To af dem fik desuden beslaglagt deres bil, fordi det var nu var tredje gang.
27 fik en kedelig hilsen på 1.500 kroner for at køre uden sikkerhedssele, og ni en tilsvarende bøde for at snakke i håndholdt mobiltelefon. 35 taxaer fik bøder med hjem men fem af dem fik desuden kørselsforbud på grund af særlige fejl relateret til hyrevogne.
En tysk chauffør måtte betale 8.500 kroner på stedet, fordi han ikke havde holdt tilstrækkelige pauser under kørslen.