To gange Martin skød ny sejr hjem til Rishøj
Arkiv
FODBOLD: Rishøj Boldklub spillede mandag aften den sidste kamp i niende runde i 2. Division Vest. Gentofte Stadion lagde ramme om opgøret mod HIK, en på papiret ganske vanskelig opgave, men Rishøj viste igen stor karakter og kunne trække sig tilbage med en sejr på 2-0 efter en målløs første halvleg.
Første scoring i kampen faldt blot fire minutter efter pausen, da Martin Jensen bragte Rishøj på 1-0. Det var Martin Vixø der i kampens 83. minut sikrede Rishøj sejren.
Med sejren lagde Rishøj op til et brag af et topopgør på lørdag den 5. oktober på Rishøj Stadion, hvor rækkens tophold Skive IK kommer på besøg. Rishøj har efter ni runder 21 points, Skive IK har 23. Fælles for begge hold er at de er divisionens eneste ubesejrede mandskaber.
pm