Fortsæt til indhold

I aften vises der Hamilton

Arkiv
Arkiv

Hvidovre filmklub viser i aften kl. 19 den svenske action-thriller Hamilton: I nationens interesse i Medborgersalen.
Carl Hamilton har infiltreret en international organisation, som har stjålet en større mængde svenske GPS-styrede raketter, men da organisationen pludseligt angribes af en ukendt gruppe lejesoldater, mister Hamilton det vigtige våben. Kort efter bliver en svensk våbenekspert kidnappet, og raketterne anvendes i et terrorattentat på en somalisk fredspolitiker. Nu må Hamilton, der ellers havde planlagt at lægge karrieren på hylden, tage på en ny mission, der foruden at føre ham til Somalia én gang for alle understreger, at han er en dræber- maskine...
Mikael Persbrandt har hovedrollen som den svenske topspion Carl Hamilton.
I nationens interesse er baseret på en roman af Jan Guillou og Persbrandt gør det godt som superspionen, som igennem tiderne er blevet spillet af store svenske skuespillere som Stellan Skarsgård, Peter Haber og Peter Stormare.
Årskontingent hos Hvidovre Filmklub koster 55,- kr. Billetpris (én billet) er 30,- kr. Rabatkort (svarende til 10 billetter) koster 270,- kr.