Unge gider ikke stemme til kommunalvalget
Unge gider ikke stemme til kommunalvalget. Interessen for politik mangler ved unge under 25 år, og når man spørger dem om, hvorfor de ikke stemmer til kommunalvalg, så lyder svaret ofte, at det er for ligegyldigt og kedeligt. Stemmeprocenten ved de sidste to kommunalvalg var lave, og den er kun blevet mindre siden. En af årsagerne til det er, at mange unge mellem 18 og 25 år befinder sig i en tid, hvor mange flytter hjemmefra til en ny kommune, og med en ny kommune følger også en ny kommunalpolitik og nye politikkere.
Lokalpolitik handler for meget om ældrepleje og velfærd end boliger til unge, uddannelse og fritidsaktiviteter. Den politiske dagsorden handler for tiden meget om de ældre, deres velfærd og ældreplejen. Grunden til det er, at de ældre er et emne på dagsordenen, som vælgerne har stor interesse for, og med vælgerne mener jeg selvfølgelig voksne og unge over 25 år. Unge under 25 år har ingen interesse for ældre, så derfor bør politikerne overveje dagsordenen, imens de undrer sig over, hvorfor flere unge ikke stemmer.
Politikerne skal også selv sørge for at synliggøre sig for de unge. De bliver nødt til selv at kontakte de unge. De må opsøge dem fx på skolerne, hvor politikerne kan tage ud og overbevise dem om, hvorfor de unge burde deltage mere i politikken.
Politikerne er også meget interesserede i at gøre sig synlige i medierne. Derfor vil det være en god idé at behandle politik i de medier, som unge benytter sig af. På den måde vil politikerne gøre de unge opmærksomme på politik næsten døgnet rundt. Så hvis politikerne ønsker, at flere unge deltager, så må de selv tage det første skridt.