Fortsæt til indhold

Venstre presser på for motorvejsramperne ved Vemmedrup

Arkiv
Arkiv

TRAFIK: Det har igennem mange år været et stort ønske og behov for beboere i Vemmedrup, Bjæverskov, Lellinge, Ll. Skensved og Ejby, at der skulle etableres en østvendt motorvejsramper ved Vemmedrup, afkørsel 33, for at lede trafikken hurtigst muligt ud på motorvejen mod København.
I Venstre i Køge har man arbejdet hårdt for, at kunne etablere de østvendte ramper. Hos Venstre ved man, at det har stor betydning for lokalsamfundet, at man har nem adgang til motorvejsnettet.
Venstre vil gerne se handling fra flertalsgruppen i Køge, og ikke kun projektbeskrivelser, som de har afsat penge til.
Hvorvidt etableringen af ramperne sker, er en politisk prioritering i den grønne forligskreds i Folketinget. Venstre i Køge har derfor kontaktet næstformand i Folketingets Transportudvalg, Flemming Damgaard Larsen (V), for at få ministeren på banen.
- Jeg er rigtig glad for, at vi kunne afsætte de nødvendige midler til etablering af de østvendte ramper i vores budget, siger borgmesterkandidat Palle Svendsen (V), som håber på en hurtig afklaring.
- Vi bliver nødt til at tage affære - nu. Det er utrolig vigtigt, at vi får prioriteret denne opgave hurtigst muligt. Flertalsgruppen og Konservative har kun valgt at afsætte midler til en projektbeskrivelse, hvor vi har afsat midler til etablering, siger borgmesterkandidat Palle Svendsen (V).
Som de eneste i byrådet, har Venstre i Køge sammen med Demokratilisten, afsat de nødvendige midler til etablering af de østvendte ramper-
- Vi står med en stærkere sag overfor partierne i den Grønne Forligskreds, hvis vi har økonomien på plads, fremfor kun at have fine hensigtserklæringer og ingen midler, siger Palle Svendsen.
Og netop derfor har næstformand for Folketingets Transportudvalg, Flemming Damgaard Larsen (V) været inviteret til Vemmedrup, for at se den konkrete placering af rampen.
- Vi skal sikre, at pendlere i de små lokalsamfund, kan komme nemt til og fra arbejde. Jeg ved, at det har stor betydning for borgerne, og derfor skal vi ikke tøve med at handle, siger Flemming Damgaard Larsen.
- Jeg har løbende været i dialog med borgerne i Vemmedrup, Bjæverskov og Lellinge, for at få deres mening med i denne sag. Det er ærgerligt, at rampen ikke er blevet bygget tidligere. Køge Kommune er en stor pendler-kommune. Derfor skal vi også sørge for, at det er nemt for pendlerne at komme til og fra arbejde, , siger Flemming Damgaard Larsen.
pm