Fortsæt til indhold

Bølge af indbrud i weekenden

Indbrudstyve har over weekenden haft travlt i Sønderborg og omegn, ikke mindre end 27 indbrud og et indbrudsforsøg har Sønderborgs politi fået anmeldt

Arkiv
Af Pernille Luise Kellmann

Sønderborg politi har over weekenden fået ikke mindre end 24 opkald om indbrud i beboelse. Indbrudstyvene, som menes både at være lokale og østeuropæere har slået til 13 gange i Sønderborg, fire gange i Dybbøl, tre gange i Gråsten og en gang i forholdsvis Guderup, Nybøl, Broager og Sydals. Det er designermøbler, kontanter, sølvtøj, edb-udstyr, værktøj og smykker indbrudstyvene er gået efter.
Udover beboelsesindbruddene har der været indbrudsforsøg i skoforretningen Reka på Kastanie Alle mellem kl. 02-05 søndag morgen.
I Røde Kors på Løngang har indbrudstyve mellem kl. 04.30-04.45 søndag morgen, gennem en knust rude i en dør, stjålet småpenge.
ISS kontor i Alsion mellem kl. 6-8.30 søndag morgen. Indbrudstyvene har været rundt på kontoret, men intet er blevet stjålet. Den formentlig samme gerningsmand har brækket syv til otte biler op på Alsions parkeringsplads.
I Sønderborg Lufthavn blev der kl. 04.35 mandag morgen knust et vindue, hvorefter en person er kravlet ind i lufthavnen. Det er endnu ikke opgjort om noget er stjålet.