Fortsæt til indhold

Gourmetaften med vildt på menuen i Ejby

Arkiv
Arkiv

EJBY: Så er der atter gourmetaften i Ejby Forsamlingshus.
Fredag den 25 oktober bliver der sat vildt på menuen. Det er den lokale kok Christian Høj-Jørgensen, der står bag arrangementet.
- Sidste gang vi lavede gourmetaftenen, var en god succes med masser af mennesker og rigtig god stemning, samt masser af god mad og vin, siger Christian Høj-Jørgensen og forsætter:
- Derfor er det også naturligt at tage det op igen, og ud fra sæsonen lave en vildt-aften.
- Jeg er jo både udlært kok og tjener, samt på 14 år medlem af Dansk Sommelier Forening, og har gennem dette og gennem mit arbejde en naturlig interesse for både mad og vin samt sammensætning af dette, fortæller Christian Høj-Jørgensen og man ser det engagement der lyser ud af ham.
- Gennem mange restaurant besøg samt diverse vinture i bl. a. Alsace, Champagne, Bourgogne, Bordeaux, Penedes, Navara samt Emilie-Romania og Languedoc/Roussillon har jeg set og smagt en masse spænende vin og mad. Og har gennem de mange ture fået en utrolig god indsigt i vinproduktionen på forskellige niveauer, fortsætter han.

Lidt om arrangementet

Aftenen starter op med fælles velkomst kl. 18.30, og derefter tages der plads ved bordene. Menuen spænder lige fra kantareller, hare, foie gras og krondyr-filet til blommer og vanille og blandt vinene kan nævnes Cava fra vinhuset Gramona, over Domaine Patrick Hudelot Côtes du Beaune til La Montesa fra Alvaro Palacios og 1989 Rocha Portvin. Aftenen sluttes af med kaffe og hjemmelavet Bailey.
Alt dette kan nydes denne aften for kun 500,- pr. person, bordbestilling er nødvendigt. Der kan ligeledes læses mere om arrangementet inde på Christian Høj-Jørgensens hjemmeside, www.wine-dine.dk eller man kan komme i kontakt med ham på telefon 2463 7430.
Tilmeldingerne strømmer ind og Christian oplyser at der på nuværende tidspunkt kun er 12 pladser tilbage, så det gælder om ikke at vendte forlænge med at bestille.
pm