Inklusion

Inklusion i skolen er blevet det nye "sort". Men inklusion handler ikke bare om skoledelen. Den handler om det hele barn og om at finde sin egen plads i samfundet, på trods af de udfordringer man måtte have.
Mange af de børn, som i denne diskussion er omdrejningspunktet, er specialklassebørn, og her ligger der ofte også en opgave udenfor skoletiden.
Har man sociale udfordringer, stopper de nemlig ikke efter endt skoledag. Man kan måske godt være "inkluderet" i skoletiden, set med voksenøjne, men føle sig ekskluderet fra fritidsdelens fællesskab. Og fritidsdelen fylder meget for børn, da fritidsdelen er en fælles referenceramme, også når man er i skole. Det er for snævert at tænke inklusion, som et isoleret skoleproblem. Det er en 24 timers udfordring at høre til og spille en rolle i andre menneskers liv og at føle sig inkluderet.
Derfor bør inklusion være en helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i, hvad det enkelte barn kan rumme. For der er rent faktisk nogle børn, som ikke magter det "frie" børnerum. De forstår ikke de sociale spilleregler og får det ene nederlag efter det andet. Der kan sagtens være børn, som klarer sig pænt fagligt, men som ville gå i stykker i et helt almindeligt klasseværelse.
Der er ingen tvivl om, at der skal gøres plads til de børn, som kan være en del af et gængs børneliv. Der er ingen tvivl om, at børn som fungerer godt socialt, men som har faglige vanskeligheder, kan rummes i klasseværelset. Det bliver de også langt hen ad vejen nu, men det kan uden tvivl gøres langt mere målrettet. Det kræver, at alle spiller sammen: Forældre, lærere, pædagoger, psykologer, ledere og andre aktører om det enkelte barn. Men det må altid være med udgangspunkt i barnet og ikke i økonomien. Det kan jeg frygte er tanken bag nedlæggelserne af de dyre, men gode specialpladser.
Der er en kæmpe vidensbank i Randers Kommunes specialklasser og specialskoler. Mange lærere og ledere har i årevis af erfaring med inklusion.
Hvis den såkaldte "inklusion" skal lykkes, er det pinedød nødvendigt, at der lyttes til dem - hverdagens eksperter. Dem som står med fingrene i bolledejen og har gjort det i årevis.
Inklusion er en tidskrævende øvelse, som man ikke løser med videre-/efteruddannelse alene. Det skal løses ved samarbejde på tværs af faggrupper, så man får taget hånd om ALLE børn og ikke kun om børn med særlige behov og udfordringer. Og med tidskrævende menes også, at hvis vi virkelig vil det, så må ressourcerne følge med! Det er ikke gjort med 10 mio. kr. i 2014 alene til både implementering af folkeskolereform og inklusion.
Så stop nu med at ”proppe” flere børn ind i de eksisterende specialklasser uden at opnormere personaletimer, stop med at nednormere specialskoler og lad være at gå inklusions-amok, før vi kender den nye skolestruktur og før vi ved, om der eksempelvis følger pædagoger med i undervisningen til at understøtte læringen. Lad de velplacerede børn få lidt fred, lad personalet få fred til at arbejde, og lad os i stedet bruge krudtet på gråzonebørnene, som med den rette støtte ville kunne inkluderes i en almindelig folkeskoleklasse allerede i dag.
I Velfærdslisten vil vi bruge hverdagens eksperter og den kæmpe viden, de har med sig. Vi vil understøtte medarbejdernes muligheder for at samarbejde på tværs. Vi vil investere i borgerens velfærd. Alt sammen til gavn for en autentisk inklusion, der giver mening.
Pernille Heibøll Sørensen
Byrådskandidat for velfærdslisten
Tjærbyvej 99
8930 Randers NØ